Bogføringslovens krav til din virksomhed

Du skal have styr på bogføringsprocesser digital opbevaring  digitalisering digitalt bogføringssystem sikkerheden

Den nye bogføringslov stiller flere krav til din virksomhed, end det tidligere var tilfældet.

Digitalisering er nøgleordet, og den største forandring er, at den nye bogføringslov pålægger virksomheder at skulle bogføre digitalt.
Det medfører både tidsbesparelse for virksomhederne, mere effektive arbejdsprocesser og bedre sikring mod snyd og fejl i fx regnskaber og skatteangivelser.

Virksomheder må gøre sig de nødvendige overvejelser i valget af bogførings-, ERP- eller økonomisystem for at leve op til lovgivningen.
Men hvilke krav stiller den nye bogføringslov egentlig? Vi giver dig et overblik her på siden.

Bogføringslov krav

For at overholde den nye bogføringslov skal din virksomhed leve op til:

  • I skal bogføre digitalt
  • I skal anvende et digitalt bogføringssystem
  • Jeres bilag og transaktioner skal registreres
  • I skal opbevare bilag sikkert i minimum 5 år
  • I skal foretage bankafstemninger
  • I skal beskrive jeres bogføringsprocedurer
  • Jeres IT-sikkerhed skal være i orden 

Vi uddyber punkterne herunder.

I skal bogføre digitalt

Det altoverskyggende krav i den nye bogføringslov er, at din virksomhed skal bogføre digitalt. Ringbind og fysiske papirbilag går altså ikke. Bilagene skal være digitale, så de kan opbevares og fremvises digitalt.

Den digitale bogføring gør det mere simpelt for dig at bogføre korrekt og automatisere flere processer i virksomheden.

Så der er faktisk mange fordele for virksomhederne ved at bogføre digitalt.

I skal anvende et digitalt bogføringssystem

At bogføre digitalt betyder, at I skal have et digitalt bogføringssystem.

Heri skal I bogføre transaktioner og opbevare bilag. Derudover skal systemet kunne fremsende og modtage e-fakturaer, fremvise ændringer i registreringer eller bilag, opbevare bilag i minimum 5 år, foretage elektroniske bankafstemninger og datadele til offentlige myndigheder som minimum.

Et digitalt bogføringssystem er altså ikke det samme som et excel-ark.

Læs mere om godkendte digitale bogføringssystemer her.

Link: godkendte systemer Godkendte bogføringssystemer – (periti.dk)

Jeres bilag og transaktioner skal registreres

I skal registrere jeres transaktioner og bilag digitalt i jeres digitale bogføringssystem. Det gælder også de krøllede papirkvitteringer fra lommen. Der findes flere smarte overføringsløsninger i de forskellige bogføringssystemer – så det kan gøres ret nemt.

Registreringerne skal være nøjagtige og virksomheden skal sikre at de løbende sker. Det kan gøres i et digitalt bogføringssystem, som lever op til Erhvervsstyrelsens krav.

Jeres bilag og transaktioner skal registreres

Det digitale regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år. Og det skal ske på sikker og betryggende vis. I et digitalt bogføringssystem som er godkendt af Erhvervsstyrelsen, er du sikker på, at jeres materiale bliver opbevaret ordentligt og efter loven.

I skal foretage bankafstemninger

I skal foretage bankafstemninger, og det skal I kunne i jeres digitale bogføringssystem for at leve op til loven. I nogle digitale bogføringssystemer er det muligt at gøre bankafstemningen automatisk. Det kan man fx i Uniconta.

I skal beskrive jeres bogføringsprocedurer

I skal lave en beskrivelse af jeres virksomheds bogføringsprocedure.

I skal beskrive jeres procedure for registrering af transaktioner, jeres procedure for opbevaring af jeres regnskabsmateriale og I skal beskrive hvem – altså hvilke medarbejdere – der er ansvarlige for procedurerne. I har også pligt til at oplyse, hvilket digitalt bogføringssystem I anvender.

Beskrivelsen skal I have for at kunne fremvise den, hvis det efterspørges.

I få vejledning og skabelon til beskrivelsen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her. Link: Bogføringsloven | erhvervsstyrelsen.dk

Jeres it-sikkerhed skal være i orden

I skal sørge for at have styr på IT-sikkerheden. Selvom dette punkt ikke står så eksplicit i loven, er det stadig en vigtig del af at opbevare jeres regnskabsmateriale på betryggende vis. Al it rundt om bogføringssystemet skal også være sikkert.

Hvilke systemer lever op til kravene?

Der er en række krav til de digitale bogføringssystemer. De skal fx kunne registrere ændringer, opbevare bilag digitalt i 5 år, understøtte elektronisk bankafstemning, understøtte EAN, OIOUBL og Peppol, så der kan sendes og modtages e-fakturaer. Desuden er der krav til deres it-sikkerhed herunder sikkerhedskopiering og sporbarhed.

Erhvervsstyrelsen har lavet en liste med bogføringssystemer, som lever op til alle kravene. Så hvis du vælger et system herfra, er du sikker på, at det opfylder kravene.

Se listen her: Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | erhvervsstyrelsen.dk

Det er også muligt at anvende et specialudviklet system til din bogføring. Men hvis i vælger dette er det jeres eget ansvar at systemet lever op til kravene. 

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi sidder inde med viden, branchekendskab og over 30 års erfaring med at rådgive, tilpasse, udvikle, implementere og supportere flere forskellige ERP- og økonomisystemer. 

Derfor har vi selvfølgelig også styr på bogføringsloven og dens krav.

Vi hjælper gerne dig!

Kontakt os - helt uforpligtende

Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak eller for at få svar på spørgsmål.

Du kan ringe på

86309302

eller sende en mail på

info@periti.dk

Læs om vores ERP-rådgivning

Vi har over 30 års erfaring med at rådgive virksomheder om valg af det rette ERP- eller økonomisystem.

Læs mere om vores uvildige rådgivning ved at klikke på nedenstående knap.

ERP rådgivning

Bliv ringet op

Vi tilpasser, udvikler og supporterer flere forskellige ERP- og økonomisystemer, og vi kan sikkert også hjælpe dig. Kontakt os uforpligtende i formularen herunder. Så ringer vi dig op.

De systemer vi primært arbejder med

Hvis du har et ønske til et specifikt system, har vi et bredt netværk, så vi også kan finde én til at håndtere dit ønske.

Uniconta

Arvtageren fra C5

Uniconta

Uniconta er arvtageren til C5, som Microsoft stoppede supporten af i Januar 2019.
Læs mere

Microsoft NAV

Nu Dynamics 365 Business Central

Business Central

Den gode gamle NAV er blevet til Business Central, og er samtidig blevet cloud-baseret.
Læs mere

Microsoft AX

Nu Dynamics 365 F&O

Dynamics 365 F&O

Dynamics 365 er Microsofts nye flagskib, og du slipper for bøvlet med drift, da alt data ligger i skyen.
Læs mere

Microsoft XAL

Forgængeren

XAL

Vi har stort kendskab til XAL og kan hjælpe dig med din.
Læs mere

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.