E-conomic eller Uniconta – hvilket system skal jeg vælge?
Overvejer du enten E-conomic eller Uniconta? Eller måske har du et af systemerne, men er i tvivl om, det andet system er mere passende til jeres virksomhed.
Her giver ERP-rådgiveren sine input, og du får et overblik over, hvad de to systemer indeholder og hvilke forskelle, der er på dem.
“Det handler om jeres behov”
”Begge systemer har funktioner, som gør det muligt, at overflytte jeres data til et af de to systemer. Og de ligger begge i skyen og er altså cloudbaserede,” siger ERP-rådgiver og direktør hos Periti, Bo Zacher Nielsen, som har 30 års erfaring fra ERP-branchen og derfor både stort branche- og systemkendskab.
Han understreger, at det ene system ikke er bedre end det andet, men det handler derimod om jeres virksomheds behov og fremtidsplaner. I skal gøre det klart, hvad I ønsker og behøver, for at kunne vurdere, hvilket ERP- eller økonomisystem, I får mest ud af.
Men lad os kigge lidt nærmere på, hvad E-conomic og Uniconta kan tilbyde.
E-conomic
E-conomic er et rigtig fint økonomi- og regnskabssystem, som tilbydes af VISMA.
Systemet har en længere række kernefunktioner som fx elektronisk fakturering, kunde- og leverandørstyring, salgsfakturaer, varekartotek, bankafstemning, digitale bilag, momsopgørelse og -afstemning mm. Systemet fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over registrerede godkendte bogføringssystemer og lever altså op til bogføringslovens krav.
E-conomic har fire prispakker, hvoraf den billigste, Basispakken, koster 249 kr. om måneden. Pakken indeholder alle kernefunktioner, men ikke ekstrafunktioner og tilkøbsløsninger. De øvrige tre pakker hedder Avanceret, Smart og Plus. De indeholder forskellig antal ekstrafunktioner, men ingen af tilkøbsløsningerne (hvilket jo også ligger i navnet tilkøbsløsninger).
E-conomic er først og fremmest et regnskabsprogram (hvilket de også selv kalder sig), og derfor er funktioner som lagerstyring, projektstyring og tidsregistrering tilkøbsløsninger, som skal tilkøbes særskilt. Desuden er flere af tilkøbsløsningerne i eksterne systemer – fx er lagerløsningen det eksterne system Rackbeat.
”Er man nystartet iværksætter eller en lille virksomhed, som ikke har brug for så meget mere end den økonomiske del, så er E-conomic et fint system,” siger Bo Zacher Nielsen.
Uniconta
Har du brug for et system, som enten nu eller på sigt skal kunne håndtere lidt mere end den økonomiske del, er Uniconta et godt bud. Uniconta er ligesom E-conomic også på Erhvervsstyrelsens liste over registrerede godkendte bogføringssystemer og lever op til bogføringsloven.
Uniconta er et samlet ERP-system, som kan tilpasses og skaleres op og ned alt efter behov. Det kan både bruges som økonomisystem, hvis det er dine behov, men også som et komplet ERP-system, der når hele vejen rundt, hvis det er det, din virksomhed har brug for.
Uniconta tilbyder modulerne Økonomi, Debitor, Salgsordre, Kreditor, Indkøb, Lager, Logistik, Projekt, Produktion, CRM, Anlæg, Dashboard, AutoBanking, Firma, Tilpasning og Paperflow.
Uniconta har tre prispakker, hvoraf den billigste er Standard-pakken, som koster 229 kr. pr. måned. De to andre hedder Business og Enterprise, og hertil medfølger flere moduler. Din pris afhænger af dine behov og af antallet af brugere.
”Der er mere kød på Uniconta, og det er et mere integreret system, hvor funktioner som lager og produktion er en del af systemet. Det er et system, som en virksomhed kan vokse og videreudvikle sig i. Det kan fx være, at du finder ud af, at du har brug for en webshop – det kan også integreres,” fortæller Bo Zacher Nielsen.
Skal jeg så vælge E-conomic eller Uniconta?
Ja, hvilket af de to systemer, skal du så vælge?
Det ene system er ikke dårligere end det andet! Som vi skrev indledende, afhænger det af jeres behov og præferencer, hvilket system, der er det bedste valg for jeres virksomhed.
Tjek vores to guides, som hjælper dig til at komme tættere på en afklaring, og som giver et overblik over, de overvejelser, du bør gøre dig, når du skal træffe valget:
Har du fx behov for et lagerstyringssystem, kan det som sagt være en fordel at vælge Uniconta i stedet for E-conomic, da Uniconta har deres eget lagermodul integreret, mens E-conomic tilbyder en ekstern løsning (Rackbeat).
”E-conomic er et større regnskabssystem, som kan være en god mulighed for dig, som er nystartet. E-conomic er nok lettere at sætte sig ind i i starten, men er det udelukkende et let regnskabssystem, du har brug for, kan fx Dinero og Billy også være en mulighed,” siger Bo Zacher Nielsen.
”Uniconta kan mere og er et samlet og integreret system, som også kan håndtere, hvis virksomheder vokser eller har komplekse behov. Det kan godt blive nødvendigt med undervisning, tilpasninger eller lidt konsulenthjælp lige i opstarten med Uniconta. Du kan måske opleve, at du lige skal sætte dig ind i systemet. Medmindre du kommer fra C5 – det ligner meget Uniconta.”
Der er ikke den helt store forskel på prisen, begge systemer lever op til bogføringslovens krav og har værktøjer til at overflytte dine data.
Prøv en demo
Begge systemer giver mulig for, at du kan prøve en gratis demo i en periode. Det anbefaler vi, at du benytter dig af. Så kan du vurdere brugervenligheden, funktionaliteten og få et samlet indtryk.
Tag et kig på begge systemer og tag evt. kontakt til leverandører for at høre, hvordan de vil opsætte systemet til dine behov.
Det er også en fordel at tale dine overvejelser igennem med en ERP-rådgiver. Læs mere om ERP-rådgivning, hvordan det foregår, hvad du får ud af det her: Uvildig ERP rådgivning – få den bedste løsning til netop din virksomhed.
Har du spørgsmål, eller er du stadig uafklaret, er du altid velkommen til at sende os en mail eller give os et kald – helt uforpligtende!
Mail: info@periti.dk
Telefon: 86309302
Skriv et svar