Jysk Totalservice ApS
Uniconta håndterer deres økonomi medarbejdere projekter overblik
Håndtering af økonomi, rengøringsprojekter og 100 ansatte
Rengøringsvirksomheden Jysk Totalservice drives af Gitte Jessen og Lone Brandt. De holder til i Skanderborg, men dækker det meste af Jylland og har kunder fra Vejle til Frederikshavn.
Hver dag sørger deres knap 100 ansatte rengøringsassistenter for, at deres erhvervskunder møder ind til rene og skinnende omgivelser i butik, kontor og produktion.
Og de har travlt!
Derfor var det ekstra vigtigt for Gitte og Lone, at de fik et økonomisystem, der bare fungerede, så de kunne bruge tiden på deres kunder og ansatte.
Da virksomheden åbnede, overvejede de først en C5-løsning. Men da der ikke længere bliver udviklet og opdateret på C5, valgte de i stedet Uniconta, som kan det samme som C5 – dog nyere, cloud-baseret og i konstant udvikling.
”Vi er analfabeter, når det kommer til økonomisystemer”
– Gitte og Lone fra Jysk Totalservice
Dårlig service og misinformation ved tidligere forhandler
Uniconta viste sig at være det helt rigtige system til Jysk Totalservice, men deres første forhandler var ikke det helt rigtige match til rengøringsvirksomheden.
Gitte fortæller: ”Vi følte os ofte misinformeret, og følte at vi skulle google os til forskellige ting, fordi vi ikke altid snakkede samme sprog. Det tog meget af vores tid, som vi hellere ville bruge på at pleje kunder og medarbejdere.”
Derfor valgte Gitte og Lone at beholde Uniconta og skifte til en ny leverandør i 2019. Valget faldt på Periti.
”Vi er analfabeter når det kommer til økonomisystemer – og det kan Periti håndtere. Samarbejdet kører bare. Bo ved, at vi ikke er nørder i det her – men det er Bo. Forskellen fra vores tidligere forhandler er, at vi hos Periti bliver snakket til, så vi forstår det – og så vi selv kan arbejde videre med det,” fortæller Gitte.
Gitte og Lone sidder selv med den daglige fakturering, registrering og økonomi. Derudover har de en ekstern bogholder og revisor tilknyttet, som har adgang til det cloud-baserede system og kan arbejde i virksomhedens Uniconta uden at være fysisk til stede hos Jysk Totalservice.
Hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål, så kontakter de Periti, der hjælper dem videre.
”Det er vigtigt for, at vi føler os forstået. Vi får hjælp ved det mindste problem – og det er det, vi har brug for. Økonomisystemet er en bi-ting for os i vores forretning. Vi skal have et produkt, der virker, og vi vil gerne betale for den service,” siger Gitte Jessen.
Første nedbrud i 4 år
Gitte fortæller, at Uniconta var nede nogle timer en dag, og at det er første gang i de 4 år, de har haft Uniconta, at de har oplevet et nedbrud: ”Vi modtog en mail fra Periti, hvor de informerede os om, at der var tekniske problemer – og så et link til Uniconta, hvor vi kunne følge med i drift-status løbende”.
Snakker sammen med CleanManager
Noget af det, Gitte Jessen bedst kan lide ved Uniconta, er, at det er et ungt system, der er under konstant udvikling, og at man som kunde selv har indflydelse på udviklingen – f.eks. i forhold til tilretninger og ønsker til nye muligheder.
Hos Jysk Totalservice bruger de CleanManager, som er et planlægningssystem, der hjælper dem med at holde styr på tilbud, opgaver og rengøringspersonale. Det er blevet muligt at integrere CleanManager i Uniconta, så de to systemer snakker sammen og gør arbejdsgangene endnu nemmere at administrere – og dermed frigiver mere tid til den daglige drift. Gitte fortæller, at det også snart bliver muligt at integrere deres lønsystem i Uniconta, så den arbejdsgang også bliver mere simpel.
Vil du vide mere om Uniconta, og om det arbejder sammen med nogle af de andre systemer i din virksomhed?
Så kontakt os på 8630 9302 eller book et uforpligtende møde herunder.
Book et uforpligtende møde
Den første time er gratis.
Skal vi komme ud og tage en uforpligtende snak om jeres ERP system?
Book et møde her. Så kommer en af vores konsulenter ud til jer. På mødet snakker vi om jeres løsning, og hvor I oplever gode ting og/eller udfordringer.
Du kan booke et møde her eller ringe 8630 9302.