Uniconta version 95 – læs om de nye muligheder og ændringer
Uniconta version 95 er på vej
Her får du overblikket over de nye ændringer
Søndag den 15. marts 2026 opdateres din Uniconta til en nyere version. Uniconta version 95 byder på en række nye funktioner og forbedringer, der især styrker bankafstemning, lagerstyring, producentansvar og validering ved handel i og uden for EU.
Opdateringen giver mere automatisering i hverdagen, bedre kontrol med lager og bankposteringer samt flere muligheder inden for producentansvar.
Husk: Det er vigtigt, at du inden opdateringen 15/3 eksporterer dine brugertilrettede skærmbilleder, da de kan forsvinde.
Listen over ændringer er lang, og her her får du overblikket over de vigtigste ændringer:
Finans og bank
Udligning på finanskonti
Mulighed for at udligne posteringer direkte i kontoplanen. Giver bedre overblik over sammenhørende transaktioner.
Automatisk bogføring i bankafstemning
Nyt flag på bankposteringer gør det muligt at overføre eller bogføre poster automatisk. Særligt relevant ved daglig indlæsning af banktransaktioner.
AutoBanking – flere transaktionstyper
Det er nu muligt at indlæse interne banktransaktioner (Internal Counter Entry). Bankloggen er samtidig udvidet med mere detaljerede afvisningskoder.
Fjern kursdifferencer
Automatisk bogførte kursdifferencer på debitor og kreditor kan nu fjernes via lokalmenu.
Kreditbeløb i betalingsforslag
Kreditbeløb kan nu indgå i samlebetalinger, hvis kreditornummer og valuta matcher.
Lager og varehåndtering
Transferordre mellem lagersteder
Mulighed for at oprette interne overførsler mellem lagersteder via en egentlig ordre.
Efterberegning af kostpriser
Genberegningsflag kan fjernes, så kostpriser kan efterberegnes igen ved flytninger.
Derudover kan kostpris nu efterberegnes for én enkelt vare.
Komprimer og slet lagerposteringer
Gamle lagerposteringer og fakturaer kan slettes og komprimeres til en primo-post.
Producentansvar
Version 95 indeholder flere udvidelser inden for producentansvar:
Flere decimaler ved registrering
Registrering udvides fra 4 til 8 decimaler.
Indberettes af kunde
Feltet “Ingen rapportering” ændres til “Indberettes af kunde” og kan nu styres både på debitor og vare.
Slutbruger kan styres centralt
Slutbruger kan angives på debitorgruppe, debitor, salgsordre og emballagestykliste.
Producentansvarspriser
Mulighed for at registrere priser pr. rapporteringstype og beregne forventede gebyrer.
Producentansvarskonfiguration
Ny mulighed for at arbejde med konfiguration fremfor kun styklister, hvilket kan lette vedligeholdelsen.
Udvidet rapportering
Systemet kan nu oprette manglende producentansvarsposteringer automatisk, hvis der findes opsætning på varen.
EU-validering
Validering via VIES og HMRC
Mulighed for validering af EU-momsnummer via VIES og EORI-nummer via HMRC ved handel uden for EU.
Debitor og kreditor
Mere fleksibel adresseopdatering
Du kan nu selv vælge, hvilke oplysninger der skal opdateres, og validere udvalgte debitorer direkte fra oversigten.
Uniconta Scan
Ret og træn afløftede data
Du kan nu rette aflæste værdier direkte i fysisk indbakke. Rettelser gemmes og bruges til at forbedre fremtidig aflæsning fra samme leverandør.
Uniconta Time
Status og validering i timekladder
Ny statuskolonne og mulighed for at validere kladder før godkendelse.
Derudover er der tilføjet reguleringsmulighed på igangværende arbejder.
System og platform
Versionsstyring pr. regnskab
Mulighed for at styre, hvilken Uniconta-version der må tilgå et regnskab. Relevant ved brug af plugins.
Mac-version (.NET Core)
Der er nu en Mac-version baseret på .NET Core. Plugins fra Windows Core-versionen virker også på Mac.
Vi glæder os til at tage version 95 i brug og hjælpe dig med at få mest muligt ud af de nye muligheder.
Har du spørgsmål til, hvordan ændringerne påvirker din opsætning, er du altid velkommen til at kontakte os på 86309302 eller info@periti.dk