Producentansvar for emballage. Er du klar til de nye regler?

Producentansvar på emballage

Fra 1. oktober 2025 trådte de nye regler om udvidet producentansvar for emballage i kraft.
Det betyder, at mange danske virksomheder nu skal registrere, rapportere og betale for den emballage, de sætter på markedet.

Hvis du producerer, importerer eller sælger varer i emballage, er du sandsynligvis omfattet.
Med Unicontas nye modul er det heldigvis både enkelt og effektivt at leve op til kravene.

Hvad går reglerne ud på?

De nye regler gør den virksomhed, der først bringer emballagen eller det emballerede produkt på det danske marked, ansvarlig for håndteringen, når emballagen bliver til affald.

Det gælder alle typer emballage – både den du sender med varen, og den du bruger til transport eller beskyttelse.

Som virksomhed skal du:

  • registrere din virksomhed i Dansk Producentansvar (DPA)
  • vælge en kollektiv ordning
  • indberette mængder af emballage fordelt på materialetyper som plast, pap, metal m.m.
  • dokumentere hvor meget emballage I bringer i omløb, og hvordan den håndteres

Sådan hjælper Uniconta

Uniconta har udviklet et Producentansvarsmodul, som gør det nemt at indsamle og rapportere de nødvendige data.

Modulet er en del af Lager-modulet, så har du allerede Lager, har du automatisk adgang til Producentansvar.

Med modulet kan du:

  • Oprette emballagegrupper og definere ansvar/afgift pr. emballagetype
  • Dokumentere emballagemængder pr. vare eller stykliste
  • Se omkostninger forbundet med emballageansvar direkte på fakturaer eller rapporter
  • Integrere producentansvar med indkøb og salg – så du undgår dobbeltbetaling og sikrer korrekt rapportering

Hvad skal du gøre nu?

  • Gennemgå jeres emballager: Hvilke typer bruger I, og hvem er “producent”?
  • Sørg for at registrere virksomheden hos DPA og vælge en kollektiv ordning
  • Tag kontakt til os, så vi kan hjælpe jer med at sætte Uniconta op til producentansvar og sikre, at alt fungerer i praksis.

 

👉 Bliv klogere på reglerne og Unicontas Producentansvarsmodul

 

Har du spørgsmål til, hvad det nye producentansvar betyder for din virksomhed, eller hvordan du håndterer det i Uniconta, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.