Forskellene på C5 og Uniconta
Står du i den situation, at du skal vælge nyt ERP system efter Microsoft stoppede deres support af C5 d. 8 Januar 2019? Så vil Uniconta være et godt alternativ til dig.
Systemerne minder om hinanden, og du kan let lære at bruge Uniconta. Vi giver dig her et indblik i, hvorfor Uniconta vil være et godt alternativ til din nuværende C5.
Let tilgængelighed og data i skyen
Med Uniconta får du et system, hvor alt data ligger i skyen. Det vil sige, at du kan få adgang til systemet uanset hvor du er, så længe du har adgang til internet. Derudover har Uniconta en app / en skrivebords app, som gør at du uden de store ressourcer kan tilgå systemet. På den måde vil du altid kunne tilgå dine data og opdatere dem. Dette er især smart hvis du har flere medarbejdere i marken, som har behov for at tjekke systemet flere gange dagligt.
Skulle du have nogle specifikke ønsker til din Uniconta, kan den ,ligesom C5, tilpasses. Det er muligt at tilføje dine ønsker i systemet – dog kræver det lidt programmering hvis disse er meget specifikke. Derudover kan layoutet tilpasses til dine ønsker, således du ikke behøver nøjes med en standardløsning.
Lighederne er mange
Der er mange ligheder mellem de to systemer, og grundlæggende kan de det sammen. Men hvis din virksomhed bare bliver lidt mere kompleks, kan du risikere at C5 ikke længere kan håndtere den. Derfor har vi i billedet herunder skrevet op, hvilke moduler der er i systemerne – dog er det vigtigt at huske, at grundsystemerne indeholder det samme.
Der bliver ikke lavet flere moduler til C5, så hvis du ønsker at tilføje et modul, er det ikke sikkert, du kan købe licensen til det. Derfor er du nødt til at finde en konsulent, der kan programmere en løsning til dig.
Skiftet er let
Hvis du kommer frem til, at din C5 skal skiftes ud med Uniconta, så er der lavet et konverteringsværktøj, som gør at dit data kan flyttes over i Uniconta. På den måde slipper du for, at noget går tabt, og du kan på sin vis forsætte, hvor du slap.