De 3 spørgsmål om ERP vi ofte bliver stillet

Spørgsmål om ERP

ERP systemer kan være en mærkelig størrelse at forstå, og derfor giver vi dig her svarene på 3 af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.

3 spørgsmål om ERP

1) – Hvad er et ERP-system?

Hvis du allerede er klar over dette, så kan du sagtens springe videre til spørgsmål 2.
Men kender du ikke til ERP-systemer, og ved du ikke hvordan de kan gøre din hverdag lettere, så læs blot videre.


ERP står for Enterprise Ressource Planning, og i grove træk betyder det et system, der kan samle og håndtere virksomhedens administration, produktion, salg og mange andre afdelinger. ERP-systemerne er i dag nemme at opsætte, og kan tilpasses til de behov du har.
Om din virksomhed er mindre eller større, så kan du have stor gavn af systemet. Systemerne er udviklet således, at de kan tilpasses alt efter hvilke behov, du måtte have.

Systemerne findes i flere forskellige størrelser

Der findes flere forskellige slags systemer, og der er systemer, der passer til din virksomhed. Nogle af systemerne henvender sig til mindre og mellemstore virksomheder, mens andre har funktioner til at håndtere de helt store virksomheder.


De systemer, der passer til de mindre og mellemstore virksomheder, er blandt andet Microsoft Nav og Uniconta. De har funktioner, der bl.a. kan styre både lager, produktion og administration. Til de større virksomheder findes der blandt andet Microsoft Dynamics 365 eller SAP. Disse har funktionaliteten til bl.a. at håndtere de store produktioner og det logistik der følger med.

2) – Hvilket system skal jeg købe?

Dette spørgsmål får vi ofte, og det er et af de svære spørgsmål at svare på – særligt hvis vi ikke har kendskab til den virksomhed, du arbejder i. For at give dig det bedste svar, har vi behov for at kende din virksomhed. I samarbejde med dig gennemgår vi din virksomhed, og sammen finder vi ud af, hvilke behov I har. Med disse informationer kan vi give dig nogle forslag til hvilke systemer, der vil kunne løse lige netop jeres behov. På denne måde sikrer du, at dit kommende system lever op til dine forventninger.

Hvad er relevant for mig, når jeg allerede har et ERP-system?

Hvis du allerede har et ERP-system, så kan ovenstående vurdering stadig være en god ide at lave, hvis du overvejer at der skal ske en forandring. Der kan være mange grunde til at overveje mulighederne med ens ERP-system; Måske er systemet forældet eller mangler vigtig funktioner.


Nogle problemer vil kunne løses ved blot at opgradere dit nuværende system. En opgradering kan både være en opgradering af systemets hastighed eller en opgradering af dets funktionalitet.
Men skulle dit system være forældet, eller ikke længere være stort nok til din virksomhed, så ville alternativet være at skifte det ud med et nyt. Hvis du overvejer det, så vil en gennemgang af din virksomhed og dens behov være på sin plads. Således du får et system, der lever op til jeres nye behov.

3) – Hvad koster det?

Priserne på ERP-systemerne er varierende, og det kommer blandt andet an på hvilke moduler og funktioner, du har behov for. Dog køber man ofte en standard løsning, og derefter får den tilpasset. Det er en større økonomisk udskrivning at købe et ERP-system, det er vi klar over, og derfor mener vi at det er vigtigt, at du sørger for at få det bedst mulige system, leveret af den bedst mulige leverandør.

Vi oplever for ofte, at virksomheder er gået direkte til en leverandør og har bedt om et system. Men på mange måder er det ligesom at skifte bank; du skal ud og hente nogle tilbud fra flere forskellige leverandører, og derefter vurdere hvilke, der leverer den bedste løsning til netop dig. Tilbuddene kan være svære at forstå, og i så fald er det vigtigt at du får en uvildig mening på dine tilbud.

Det kan være dyrt at få et system, der ikke fungerer som ønsket. Det er vigtigt du afsætter tid og medarbejdere til det kommende projekt. Hvis du synes at sådan et projekt virker uoverskueligt, så kan du vælge at ansætte en uvildig projektleder, som har erfaring med sådanne projekter. På denne måde har du en der er “på dit hold”, og som samtidig forstår hvad leverandøren siger.

3 spørgsmål om ERP

ERP projekterne behøver ikke være besværlige

Vi håber at de ovenstående spørgsmål og svar har klædt dig lidt på til et kommende ERP-projekt. Jo mere viden du har inden projektet starter, jo bedre er du klædt på. Der findes mange muligheder for at finde en uvildig projektleder eller rådgiver – SMV:Digital har flere rådgivere de samarbejder med, og her er det en præmis, at de er uvildige.




D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.