Hvad er dine muligheder når supporten af C5 stopper?

Er du en af de mange virksomheder der benytter sig af Microsofts C5, og får du panderynker, når du tænker på, at supporten stopper d. 8/1-2019?
Heldigvis er der løsninger, som fungerer lige så godt (eller bedre) som C5.
Det handler bare om at få øje på dem.
Vi giver dig her 2 forslag til alternativer til C5.
Det er let at konvertere din gamle C5 til disse systemer, så du er sikker på ikke at miste dit data.
1) Uniconta
Uniconta er udviklet og designet af den samme mand, som udviklede C5, Erik Damgaard. Uniconta er et brugervenligt ERP-system, som er cloud-baseret, så dine data bliver gemt i skyen. Om din virksomhed er lille eller mellemstor, kan Uniconta håndtere de poster, du har behov for. I ERP-systemet kan du få moduler, der kan håndtere Finans, Debitor/Kreditor, Salg- og Indkøbsordrer og meget mere, derudover kan modulerne tilpasses, så de kan håndtere lige netop dine opgaver.
Med Uniconta får du mange forskellige muligheder, og du kommer kun til at betale for det antal brugere, der benytter systemet.
Læs mere om Uniconta her.
Vi tilbyder et hurtigt og sikkert skift fra C5 til Uniconta med pakkeløsningen Periti One konverteret. Læs mere her.
2) Microsoft Dynamics 365 – Business Central
Denne version, er en opdatering af Dynamics NAV og henvender sig også til mindre eller mellemstore virksomheder. I Business Central har man som bruger mulighed for at håndtere de daglige opgaver i forskellige moduler som blandt andet økonomi-, lager og kundestyring. Business Central er også cloud-baseret og sikrer, at dine data ikke forsvinder. Derudover kan Business Central tilgås fra en browser, hvilket giver brugerne adgang til deres arbejde, ligegyldigt hvor de befinder sig. Prisen på Business Central varierer, alt efter hvilken løsning man ønsker og hvor mange anvendelses muligheder, man ønsker at have.
Den primære forskel på disse to systemer er, at der bag Uniconta ikke står et så stort firma som Microsoft, men er du glad for den måde C5 er opbygget på, vil du også blive glad for Uniconta. Business Central har et andet udseende og er anderledes i betjeningen.
Når du skal vælge, hvad du skal gøre, når din licens til C5 udløber, skal du afgøre, hvad din virksomhed har behov for nu – men også om 5-10 år. Regner du med, at din virksomhed kommer til at vokse og vækste, er du nødt til at overveje en løsning, der også passer på længere sigt.
Har du spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig til C5, og hvordan du bedst forbereder dig på et skift, så hjælper vi dig gerne.
Vi har mange års erfaring i at skifte og opdatere virksomheders ERP-systemer, og vi er dedikerede til at du får mest muligt ud af dit ERP- system – uanset hvilket system du har.
Har du brug for rådgivning, kan du læse mere her.