ERP

Nu skal det ske – du og din virksomhed skal have et ERP system. Men hvordan skal man lige gribe det hele an?

Vi kommer her med nogle overvejelser du bør gøre dig, før du tager den første kontakt til en ERP levernadør.
Med disse overvejelser kommer du tættere på hvad du og din virksomhed har behov for, allerede før du kontakter en leverandør. Når du har allerede har haft nogle overvejelser tidligt i forløbet, så ved du hvad du har behov for og hvad systemet skal ende med at kunne.

– Hvad er dit mål med at implementere et ERP system?

Der kan være mange grunde til man ønsker at digitalisere sine arbejdsgange. Måske ønsker du at gøre hverdagen mere effektiv og simpel for dine medarbejdere. Eller at skabe mere overskud og overblik mellem de forskellige afdelinger, og de opgaver de behandler.

– Hvordan vil du oplære dine medarbejdere i det nye system?

For at dit nye ERP system kan blive en succes, er du nødt til at tage hånd om dine medarbejdere. Det er dem der kommer til at bruge systemet meget, og derfor er det vigtigt at du lytter til dem og til hvile ønsker og behov de har til systemet. Du skal også overveje om du skal have nogle medarbejdere med i opsætningen af systemet. På den måde sikrer du at de får hvad de ønsker, og der vil være flere til at oplære de andre medarbejdere. Undersøg også muligheden for at lave en dag, hvor medarbejderen bliver oplært i det, de skal bruge, i systemet.

– Har du afsat tid til at analysere din virksomhed, så dine behov kan afdækkes?

Det er vigtigt du har nok tid til at få analyseret din virksomhed. Dine behov skal afdækkes, og det er en god ide at høre input fra dine medarbejdere. Hvis du laver en gruppe af forskellige medarbejdere og chefer, kan de stå for at få jeres behov afdækket. Og du får derfor meninger og holdninger fra flere steder i virksomheden, ikke kun dine egne.

– Hvor meget af din virksomhed vil du have ERP systemet skal håndtere?

Inden du kontakter en ERP leverandør, bør du have styr på hvilke afdelinger du ønsker at ERP systemet skal håndtere. Det kan være du kun har behov for et bogførings og ordre modul, også ville det være spild af tid og penge at få opsat et helt ERP system. Når du har styr på dine behov, bliver det også nemmere at lave et budget og en projektplan.

– Vil du selv stå for det indledende arbejde?

Mange leverandører tilbyder at stå for analysen af din virksomhed, men måske vil du gerne stå for det selv. Du kender trods alt din virksomhed bedst, og du har måske nogle medarbejdere der ville være gode at have med ind over. Derfor bør du overveje hvor meget du selv vil gøre, og hvor meget du vil have at leverandøren håndtere.

ERP

Når du har overvejet ovenstående, er du allerede igang med arbejdet omkring dit nye ERP system.
Disse overvejelser gør at du kan stille nogle krav og behov når du tager første kontakt til en mulig ERP leverandør.

Når du har taget kontakt til leverandøren, vil denne nok undersøge hvilke systemer der vil passe bedst til din virksomhed.
Og ved hjælp af dine overvejelser kan han preje sig endnu bedre ind på det helt rette system.

Herefter starter en dybere analyse af din virksomhed og dens behov, samt opsætning og tilpasning af dit nye ERP system.
Dette kan være en lang process, men med alle de overvejelser du har lavet på forhånd, er du allerede godt på vej.

Vi hjælper dig gerne videre fra dine indledende overvejelser, så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan sørge for at dit ERP system bliver en succes.
Hos Periti er vi dedikerede til at vores kunder får mest ud af deres ERP system.

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.