Hvad koster det at implementere et ERP system?

Hvad koster det at implementere et ERP system?

Det er det spørgsmål, vi oftest bliver stillet. For ja, hvad koster et ERP-projekt egentlig? Det kan svært at svare på, da det varierer fra virksomhed til virksomhed. Men i dette indlæg vil vi give dig en forståelse af, hvorfor projekterne koster hvad de koster, og hvilke elementer man skal igennem, når man skal have et ERP-system.

Systemernes størrelse og antal brugere

Prisen på et ERP-system varierer alt efter hvilke behov, din virksomhed har.

De faktorer, der spiller ind på prisen:
– Antal brugere / licenser.
– Behov for specialtilpasning hvis standard-systemet ikke er tilstrækkeligt.
– Størrelsen på systemet / antal moduler.
– Tiden det tager, at “kortlægge” jeres virksomhed.
– Den tid I selv skal ligge i projektet for at komme i gang.

Skal du i gang med et ERP-projekt? Så se denne video om hvordan du undgår mislykkede ERP-projekter.

“Kortlægning” af din virksomh

Når et ERP-projekt skal i gang, så skal leverandøren til at sætte sig ind i din virksomhed. De skal have en forståelse for jeres processer og arbejdsgange.
Den viden får leverandøren ved at observere virksomheden og snakke med dig og dine kollegaer. De ser på hvordan I udfører diverse arbejdsopgaver, spørger ind til jeres specifikke ønsker til nye funktioner eller ændringer i nuværende.

Alt dette bliver skrevet ned og taget med, når det skal besluttes hvilket system, der vil være ideelt for din virksomhed. Imens konsulenten sætter sig ind i din virksomhed, bliver denne også klogere på jeres behov. Måske forventer i stor vækst, eller at skulle have systemet til at fungere i udlandet også. Disse behov kommer med i overvejelsen, om hvilket system du skal have.

Er standard-systemet nok?

I dag er ERP-systemerne blevet så udviklede, at de fleste virksomheder kan klare sig med standard systemet. Standard-systemerne har blandt andet moduler, som kan håndtere finans, produktion, projekt, lager, logistik og HR. De fleste virksomheder har behov for disse moduler, og skulle der være behov for andre, vil konsulenten finde et system der indeholder dem.


Har din virksomhed specielle behov, eller specielle processer der skal implementeres, så er det vigtigt at det er muligt at lave specialbyggede moduler og funktionalitet til dit nye system.

Det, der koster, er når at systemerne skal tilpasses til din virksomhed. Der ligger mange arbejdstimer i tilpasningerne og jo mere specifik tilpasningen er, jo længere tid tager det. Men dette skal ikke skræmme dig væk fra at starte et ERP-projekt op – for selvfølgelig skal systemet været tilpasset til din virksomhed, men sørg for at den konsulent / konsulentfirma har en politik for specialtilpasninger, og at prisen på dette ikke er vanvittigt højt.

Står du og overvejer at starte på et ERP-projekt, så kan du overveje at læse dette indlæg, hvor vi forklarer, hvilke overvejelser du bør have inden du går i gang med projektet.

Den store eller lille leverandør?

Det kan være svært at vælge… Det store ERP-firma, som har mange medarbejdere og flere forskellige specialister, eller det mindre ERP-firma, som har få medarbejdere, som alle er specialister.


Vi vil give dig et indblik i hvad forskellen på de to slags firmaer er, så du kan vælge det, der passer bedst til dine behov fra starten af.


Den store leverandør
De store ERP-virksomheder har flere medarbejdere, så der vil være flere der kan arbejde på dit projekt. Når der er flere medarbejdere og afdelinger, så er der flere der skal have en løn. Derudover kan du risikere at det er forskellige mennesker, der håndterer dit projekt. Den der sælger systemet, er ikke den medarbejder, der er ansvarlig for det.

Den lille leverandør
I de mindre ERP-virksomheder, er det typisk den, der har solgt dig systemet, der også sidder med opsætningen af systemet. I den lille virksomhed vil prisen på ERP-projektet typisk også være lavere end de store virksomheder, fordi der ikke er nær så mange, der skal have løn.

Valget af leverandør til dit ERP-projekt kommer også meget an på din virksomheds størrelse og kompleksitet. Vores generelle anbefaling er altid, at du skal hente tilbud ind fra flere forskellige leverandører. På den måde kan du se hvilke, der tager dit projekt seriøst, og hvad det koster.

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.