4 måder at lægge fysiske bilag ind i Uniconta

bilag i Uniconta

Det er som bekendt et krav i den nye bogføringslov, at du skal registrere alle dine bilag digitalt. I Uniconta er der flere måder at gøre dette på, og når du har fundet din fortrukne metode, er det faktisk ret enkelt. Her giver vi dig et overblik over 4 måder, hvorpå du kan lægge dine fysiske bilag ind i Uniconta.

1) Træk dine bilag over i Uniconta

Du kan trække og slippe dine bilag direkte over i Uniconta fra din computer. Det kan fx være pdf’er eller andre filer.

Hvis du står på en specifik postering i Uniconta, kan du gøre det ved hjælp af et ikon i venstre side af topbaren i Uniconta. Ikonet ser du her:

Du kan også trække en vedhæftet fil fra en e-mail direkte fra Outlook og over i Unicontas fysiske indbakke. Her skal du bare trække filen fra Outlook-mailen til Uniconta-indbakken og give slip med musen her. Mailteksten fra din Outlook-mail flyttes dog ikke med på denne måde.

2) Send bilagene via e-mail

Du kan vælge, at alle e-mails, der sendes til en bestemt e-mailadresse, automatisk lander i Uniconta. Opret en e-mailadresse, og angiv den under Firmaoplysninger og derunder under Mail til fysiske bilag. Så ryger de bilag, der sendes til denne e-mailadresse direkte over i Unicontas fysiske indbakke.

3) Brug app på din mobiltelefon

Der findes to gratis apps fra Uniconta til din mobiltelefon. Den ene hedder Uniconta Upload og kan hentes på App Store eller Google Play. Man behøver ikke være Uniconta-bruger for at uploade bilag med Uniconta Upload. Den anden app hedder Uniconta Assistant, og den er til registrerede brugere af Uniconta. Uniconta Assistant kan også bruges til andre ting for Uniconta-brugere fx tidsregistrering. Med de to apps kan du tage et fotografi af fx en fysisk bon og overføre det direkte til Uniconta.

4) Få tilsendt som elektronisk OIOUBL faktura

Det er muligt at sætte Uniconta op til at modtage OIOUBL dokumenter via NemHandel. Så kan din leverandør sende bilag/fakturaer direkte. Din virksomhed behøver ikke nødvendigvis have et GLN/EAN-nummer – et CVR-nummer er nok. I hvert fald hvis din virksomhed er mindre eller mellemstor.

Læs mere om modtagelse af OIOUBL, og hvordan det opsættes her: Uniconta | Modtag OIOUBL – Uniconta.

Når dine bilag er overført til din fysiske indbakke, skal du færdiggøre dem. De kan godkendes, og det kan både gøres af brugere og ikke-brugere af Uniconta. Når et bilag er godkendt, oprettes der en kladde, og derefter kan det bogføres.

Det er muligt at oprette et godkendelsesflow. Læs mere her: Uniconta | Opsætning af bilagsgodkendelsesflow – Uniconta.

Du kan også læse mere om, hvordan du indlæser bilag i Uniconta på Unicontas egen hjemmeside her: https://www.uniconta.com/da/unipedia/fysiske-bilag-uploads/

Foto: macrovector/Freepik

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.