XAL og 2019’s opdateringer – hvad gør du nu?

xal

Der er stadig en del der kører på en god gammel XAL – og som udgangspunkt kører systemet.

Udfordringerne kommer væltende når operativsystemet, SQL mv. skal opgraderes, fordi Microsoft ikke længere vedligeholder disse.

Det vil sige, at de nye opdateringer vil tilføje funktioner til operativsystemet, som vil gøre at XAL’en ikke længere kan køre på det. Derudover vil det sikkerhedsmæssigt blive en stor udfordring, da der vil opstå nogle huller, som systemet ikke tager højde for.

Der findes flere måder at få sin XAl til at fungere, iblandt alle opdateringerne; En løsning kan være at finde en SQL-version, der fungerer sammen med systemet. Derudover kan man nedgradere ODBC’en eller undgå at bruge skybaserede officeprodukter. På den måde kommer man udenom opdateringerne, men får stadig lukket de huller, der opstår.
Med de løsninger har vi fået flere XAL’er til at fungere igen.

Så selv om din XAL er ældre, så kan den stadig opsættes og tilpasses, når der kommer nye opdateringer.
Træerne vokser nok ikke ind i himmelen – men opgaver er til for at blive løst!

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.