De nyeste trends indenfor ERP

erp trends

De seneste år er der sket en hel del på ERP-markedet, og der er kommet mere fokus på tilpasning og data. I dette indlæg vil vi give dig et overblik over de nyeste trends indenfor ERP.

Tilpasning til din virksomhed

De fleste brugere vil gerne kunne lave helt specifikke tilpasninger til sig selv, og den enkelte virksomhed, ved eksempelvis at kunne tilpasse deres startside til deres behov og indsætte eller fjerne knapper på specifikke sider.

Derudover ønsker flere og flere virksomheder at sætte et personligt præg på deres ERP-system, og det begynder mange af udbyderne på ERP-markedet nu at tage til sig. I mange af de nyere systemer har de taget højde for tilpasningen og gjort det muligt for brugeren selv at tilpasse deres vinduer.

BI data i ERP-systemer

Data og analyse af data bliver en større og større del af mange virksomheder – måske også for din? Flere virksomheder har behov for at hive data ud af ERP-systemet, og derfor kan man i mange af de nyere systemer implementere Microsoft Power Bi, så man kan se de rapporter, man har udviklet direkte i ERP-systemet.

I Power Bi kan data fra stort set alle ERP-systemer hentes ned og analyseres samt sættes op grafisk. På denne måde kan det vigtige data, som ERP-systemet ligger inde med, analyseres og bruges aktivt i arbejdet i din virksomhed.

Data i skyen

Øget tilgængelighed og adgang via internettet bliver et større og større behov. Derfor har virksomheder også behov for at deres ERP-systems data ligger tilgængeligt i skyen. Det vil sige, at man kan tilgå data, fra steder hvor man har adgang til internettet.

På denne måde kan de medarbejdere, der ikke har en daglig plads hos virksomheden stadig få adgang til det nyeste data og opdatere dem direkte.

Flere af de nyere systemer gemmer deres data i skyen, da du på den måde undgår nedbrud og at du langt nemmere kan opskalere, hvis du får behov for det.

erp trends

Adgang via mobilen

Mange af de systemer, der bliver sat op og taget i brug, har næsten alle en app der kan tilgå systemet. Måske kan appen ikke så meget som det, du kan på din computer, så vil appen stadig gøre tidsregistrering og ordreregistrering lettere og hurtigere for dig.

Ved at kunne tilgå dit ERP-systemet med en app, vil det spare dig og dine kollegaer mange timer, og I vil undgå, at noget data går tabt, fordi i det ikke længere at sidde ved en computer for at registrere data – men i stedet kan gøre det på farten, eller mens du er på opgaven.

De trends, vi har nævnt, stemmer egentlig meget godt overens med hvordan det teknologiske marked bevæger sig i øjeblikket. Vi får større og større behov for at tilpasse vores teknologiske oplevelser til vores egne behov, og vi vil stadig gerne have mere adgang via vores mobiler.

I løbet af de næste par år vil ERP-systemerne højst sandsynlig vokse mere og samtidig gøre hverdagen i virksomhederne endnu lettere.

Vi glæder os til de videre år i branchen, og ser virkelig frem til de muligheder systemerne bringer med sig.

D. 17 September afholder vi gå-hjem-møde om produktionsstyring i ERP systemet.